Konfirmation i Benediktekirken

Overvejer I at lade jeres barn blive konfirmeret i danske omgivelser i Hamborg? Så læs mere her.

Hvert år sidste søndag i august mødes det nye konfirmandhold for første gang til konfirmanindskrivning. Nogle kender hinanden og kirken på forhånd, for andre er det helt nyt. Nogle år er der ganske små hold, andre år større. Nogle er stærke i dansk, mens andre er mest trygge på tysk eller engelsk. Nogle konfirmander kommer langsvej fra og er måske med online, mens andre bor lige om hjørnet og kan komme til konfirmandundervisning udvalgte søndage og weekender.

Vi aftaler i fællesskab, hvordan undervisningen bedst kan fungere for årets hold, og sammen planlægger vi udflugter, fællesspisninger, filmaftener og meget mere.

Vi finder altid en løsning, og vi hører meget gerne fra interesserede familier i god tid. Konfirmanderne går typisk i 7.-8. klasse.

Selve konfirmationsgudstjenesten foregår altid pinsedag.

Kontakt endelig sømandspræsten og få en snak om netop jeres muligheder, priser, alt det praktiske og alle de store spørgsmål, der følger med.

Jannet Hansen

Dåb

Richard Hansen

Konfirmation

Richard Hansen

Vielse

undefined

Bisættelse / begravelse