Dåb i Benediktekirken
Læs her om muligheden for dansk dåb i Hamborg
I Benediktekirken kan både børn, unge og voksne døbes. Det kan enten foregå i en almindelig søndagsgudstjeneste eller på et tidspunkt, vi aftaler. Som døbt i kirken bliver man automatisk medlem af Benediktekirken.
I skal være opmærksomme på, at barnet ved dåb i udlandet ikke automatisk bliver medlem af den danske folkekirke. Dette sker først, når barnet får et dansk personnummer ved indrejse eller hjemflytning til Danmark og samtidig registreres som medlem ved forevisning af dåbsattesten.
Kontakt endelig sømandspræsten og få en snak om netop jeres muligheder, priser, alt det praktiske og alle de store spørgsmål, der følger med.