Fællesskaber for alle
Benediktekirken tilbyder fællesskaber på tværs.
Ud over gudstjenestens fællesskab har vi i sømandskirken også en hel del mere 'kulturelle' og tilbagevendende fællesskaber, som når basardamerne mødes hver mandag; når der er bridgeaften tirsdag; når vi byder på TorsdagsTalk, koraftener og læsekreds. Derudover har vi en helt masse ad hoc-arrangementer, hvor vi mødes om en fredagsbar, en koncert, en filmaften, et kunstforedrag, en fodboldkamp, et forfatterforedrag, sønderjysk kaffebord eller andet, som vi finder på hen ad vejen.
Og måske vigtigst af alt samles vi hvert år om Sankt Hans, fastelavn, varme hveder, juletræsfest og den store julebasar. Her mærker vi for alvor det danske fællesskab omkring os!
Udover husets egne arrangementer lægger kirken også lokaler til andre af byens dansksindede fællesskaber som f.eks. Dansk Tysk Forening, FDF Hamborg, Det Danske Selskab, SSW m.fl.
Der er således rig mulighed for at komme i kontakt med en stor flok forskellige danskere i kirkens forskellige fællesskaber.
Synes du der mangler noget? Så kontakt os endelig - måske du har lyst til at stå for et nyt fællesskab?
Musik for de mindste
Musik for de mindste er et hyggeligt musiktilbud for små børn og deres forældre, hvor vi synger og leger sammen i kirken.
Familietid
Familietid er et samlingspunkt for hele familien med fællesskab, nærvær og hyggelige aktiviteter i kirken.
Kor for alle
Kor for alle er et åbent kor, hvor alle kan være med – uanset erfaring – og opleve glæden ved at synge sammen.
Læsekreds
Læsekreds er et fællesskab for læseglade, hvor vi mødes og taler om udvalgte bøger i en hyggelig og åben stemning.
Basardamer
Basardamer er et fællesskab, hvor kvinder mødes for at lave håndarbejde, udveksle ideer og hygge sig sammen.
Bridge
Bridge er en social spiloplevelse, hvor deltagerne mødes for at spille kort, hygge sig og have det sjovt sammen.
Vi ser frem til at møde jer