19/02/2026 0 Kommentarer
Tag der offenen Tür
Tag der offenen Tür
# Aktuelt

Tag der offenen Tür
I går havde vi “Tag der offenen Tür” i alle de nordiske kirker i gaden. Det er første gang vi er gået sammen om at åbne dørene en helt almindelig hverdag og invitere folk ind for at se, hvad kirkerne byder på, når der IKKE er julemarked.
Vi havde en meget fornøjelig dag med omkring 20 besøgende, og vi fik mange gode snakke på både tysk, engelsk og dansk med nysgerrige fremmødte.
Nogle kom tilfældigt forbi, fordi dørene var åbne, mens andre havde planlagt turen nøje og var kommet langvejs fra, fordi de havde set det på nettet.
Der var to mænd fra en menighed i Hannover, som var på vej mod Mecklenburg og slog indenom Hamborg for at besøge de nordiske kirker; en far, bedstefar og to små drenge fra Stralsund på dagstur i Hamborg, som pludselig så de danske flag og skulle ind og kigge; et ægtepar fra Schweiz hvor konen taler dansk og svensk som også blev kaldet af de danske flag; en kvinde fra det økumeniske forum i Hafencity; en serbisk mand som kun kendte kirken fra julebasaren og mange andre mennesker, som vi fik spændende snakke med over en kop kaffe og hjemmebagt kringle.
Alle fire kirker havde en rigtig god dag, og vi er enige om at gentage konceptet næste år!
Imens oplyste vores smukke kirketårn hele gaden med farverne fra de nordiske kirker og de iberiske lande - en smuk kombination af det nordiske og det portugisiske kvarter, vi er en levende del af.✨
Mange hilsner
Frida, Søs, Preben, Emilie, Sune og Anne
Kommentarer