
02/07/2025 0 Kommentarer
Stort velkommen til det nye assistentpar: Preben og Emilie
Stort velkommen til det nye assistentpar: Preben og Emilie
# Aktuelt

Stort velkommen til det nye assistentpar: Preben og Emilie
Kære menighed!
Pr 1. september 2025 kan vi byde stort og varmt velkommen til Benediktekirkens to nye assistenter, Emilie og Preben. De to kommer til Hamborg som et par og glæder sig til at blive en del af kirkens dagelige aktiviteter, julebasar, jubilæum og alt det andet, som et 10 måneders assistentophold i kirken byder på.
Preben er uddannet 3K'er (kristendom, kultur og kommunikation) og Emilie folkeskolelærer. De flytter hertil fra Århus.
Tag godt imod de to og læs mere om dem herunder.
*******
Kære alle!
Vi hedder Preben og Emilie og er hhv. 27 og 30 år.
Vi blev færdige med vores uddannelser sidste sommer, og indtil nu har vi nydt vores arbejde. Men nu ser vi enormt meget frem til at prøve kræfter med en HELT anden hverdag i et helt nyt land. Især fordi det er sammen med nogle mennesker, der brænder for det, de laver. Det glæder vi os virkelig til at træde ind i, være en del af og bidrage til. Vi glæder os til at bruge vores erfaringer og kompetencer som hhv. 3K'er og folkeskolelærer - vi ser frem til at sætte vores præg som assistenter i kirken.
Jeg, Preben, glæder mig rigtig meget til at være med til at skabe en god kultur omkring de folk, der skulle komme forbi kirken, samt de mennesker, vi møder i havnene.
Og jeg, Emilie, glæder mig så meget til at møde nogle mennesker på en anderledes måde end hidtil. Jeg håber sådan, at jeg kan lave nogle spændende og sjove ting for især børnene, som jeg virkelig bare elsker at være omkring.
Vi ser det begge som et erfaringseventyr, hvor vi vil være med til at sørge for, at alle, der kommer forbi kirken, får et stykke med sammenhold og kærlighed og føler sig hjemme. Hvad vi har set og hørt indtil nu, så virker det som et skønt sted for alle - både dem, der kommer i kirken og dem, der arbejder der. Vi glæder os derfor begge til at få lov til at blive en del af det fællesskab og være medskabere på projekter, arrangementer og sammenkomster.
Kærlig hilsen
Preben og Emilie
Kommentarer