Skt. Hans-fest for alle i Benediktekirken

Skt. Hans-fest for alle i Benediktekirken

Skt. Hans-fest for alle i Benediktekirken

Tirsdag 23. juni 2026, kl. 18:00

Sæt stort kryds i kalenderen, når vi fejrer Sankt Hans-fest i Benediktekirken! 

Festen starter kl. 18.00, hvor vi samles i kirkens have i det (forhåbentligt) dejlige midsommervejr! Alle børnefamilier er velkomne til børnebål med snobrød og hygge allerede fra kl. 16.00. 

Kl. 18.00 står grillen tændt, øllene er kolde, og vi skal selvfølgelig have dansk sommermad: grillpølser (også veggie), kartoffelsalat, salater og friskbagt brød! 

Kl. 18.30 starter vi serveringen af mad.

Kl. ca. 19.30/20.00 tænder vi for bålet og hører båltale. Vi synger midsommerens sange, og kirkens kor (som alle kan deltage i!) underholder lidt rundt om bålet. 

Resten af aften går med hygge, snak og sommerstemning!

Vi håber, at I har lyst til at fejre årets længste dag sammen med os og en masse andre danskere lige midt i Hamborg! 

Kærlig hilsen alle os i Benediktekirken

------

TILMELDING skal ske senest søndag d. 21. juni kl. 22.00. Herefter lukker formularen.

FRIVILLIG? Kryds også gerne af i tilmeldingen, om du har lyst til at hjælpe til på dagen. Vi får brug for hjælp i dagstimerne ca. 10-14 og igen om eftermiddagen til børnefesten og igen om aftenen. Jo flere vi hjælper til, jo lettere glider det hele :-) 

KIRKENS SANKT HANS-KOR er for alle og mødes tirsdag d. 16. juni kl. 19-21 og øver aftenens fællessange og lidt at optræde med rundt om bålet. Tilmeld dig ved at sende en mail til Anne på musik@dankirke.de.


Du vil måske også kunne lide...

Benediktekirken

Den danske sømandskirke i Hamborg

Ditmar-Koel-Str. 2

20459 Hamburg

Kom i kontakt med os

hamborg@dankirke.de