Af sømandspræst Sune Haubek 

I M.P. Bruunsgade i Århus lå der i mere end 70 år en forretning med navnet ”Gørtleri”. Den butik har jeg cyklet forbi mange gange, da jeg studerede i Århus tilbage i halvfemserne. Forretningen var lidt af en institution i Århus, og den blev – har jeg læst mig til - drevet af Margot Erstad Pedersen i mere end 70 år indtil 2024, hvor hun døde som 93årig. Udefra var det tydeligt at se, at forretningen solgte alt i messinglamper, messingbeslag, lysestager og skibsklokker.  Men jeg studsede altid over ordet ”gørtleri”, og undrede mig over, hvor ordet gørtler stammer fra. Det fandt jeg så endelig ud af for nyligt.

I de sidste fem år har sømandskirkens syvarmede messinglysestage stået på mit kontor, desværre i en pinlig dårlig forfatning. Den var grønirret, plettet af stearin, dunkel og upudset. Længe har jeg ønsket at få den tilbage i sin oprindelige stand, men listen med vigtige opgaver har været fyldt op af andre vigtigere opgaver.  Men nu var jeg kommet dertil, at der skulle gøres noget. Men hvor i Hamborg får man ordnet en messinglysestage? Her hjalp ordet ”gørtler” mig. Med et hurtigt opslag på nettet fandt jeg ud af, at der ligger en gørtler i Neustadt ikke langt fra kirken. Jeg pakkede lysestagen i en pose og bar den forsigtigt op til Herr Bernhard Faber i ”Kunstgewerbliche Metalarbeiten Faber”.  Han glædede sig over, at jeg brugte det gammeldags ord ”gørtler” om hans forretning. For selv om ordet gørtler oprindelig stammer fra tysk, så ved mange tyskere ikke hvad en gørtler er. I dag bruger man i stedet det mere almene ord ”Metalarbeiten” om det arbejde, en gørtler udfører. 

Hvad er så historien bag ordet gørtler? Ordet stammer fra det tyske ord ”Gürtel”, der betyder livrem eller bælte. Gørtleren var den håndværker (Gürtler), som i gamle dage lavede metalspænder og beslag til livremme, seletøj og uniformer. I dag er en gørtler en metalarbejder, der særligt arbejder med de tre metaltyper: messing, bronze og kobber.

Lysestagen blev afleveret og kun en uge efter var den blevet renset, istandsat og pudset. Nu er den tilbage i kirkerummet, hvor den har fået plads i vinduet ved siden af orglet. Her skinner den smukt og blankt ligesom i gamle dage. 

Lysestagen er skænket til sømandskirken i 1935. Det var det år den danske sømandsmission kunne fejre sit 60års jubilæum i Hamborg. Hvem, der forærede kirken den smukke lysestage, er vi ved at finde ud af i Benediktekirkens arkiver. Længe havde lysestagen sin plads midt på alteret. Der stod den i første omgang i den gamle kirke i Bernhard-Nocht-Straße, og sidenhen kom den med til Ditmar-Koel-Straße, hvor den også stod på kirkens alter. Efter den omfattende nyrenovering af kirkerummet i 2007 har lysestagen haft forskellige placeringer i kirken. Nu er den altså tilbage i vores smukke kirkerum. 

Gørtleren i Neustadt udtalte, da han fik forevist lysestagen, at det var en Menorahen - altså en jødisk syvarmet lysestage med en arm for hver af skabelsens syv dage. Det havde han kun delvist ret i. For nok er forlægget for lysestagen den syvarmede lysestage, som oprindeligt stod i det jødiske tempel i Jerusalem, og som findes afbilledet på Titusbuen i Rom. Men lysestagen har en helt særlig dansk, grundtvigsk oprindelseshistorie. I 1861 kunne præst og salmedigter N. F. S. Grundtvig nemlig fejre sit 50års præstejubilæum. I den anledning fik han foræret en forgyldt syvarmet lysestage. Pengene til guldlysestagen var indsamlet blandt kvinder i hele Norden og blev overrakt salmedigteren i Grundtvigs eget hjem af intet mindre end enkedronning Caroline Amalie. Hun overrakte den med ordene: "Måtte denne guldarmstage minde Dem (Grundtvig) om lyset, der nu skinner i den danske kirke. Det tændtes på ny for halvtredsindstyve år siden, da livet atter vaktes gennem Deres røst”. Lysestagen blev placeret på alteret i Vartov kirke i København, hvor Grundtvig virkede som præst. Efter Grundtvigs død forærede enken Asta Grundtvig lysestagen til den nyopførte Marmorkirke, som stadig ejer den berømte stage.

For de grundtvigske kredse i Danmark blev den syvarmede lysestage et symbol på Guds ord, der oplyser kirken. Et Guds ord, der netop med enkedronningens takketale, var blevet vakt til live igen i Danmarks kirker ved Grundtvigs prædikener og salmer. Ideen med at sætte en syvarmet lysestage på alteret spredte sig hurtigt og dannede mode rundt om i den danske folkekirke. Lysestagen blev simpelthen en markør på, at der herskede et grundtvigsk menighedssyn og en grundtvigsk ånd i de kirker, hvor lysestagerne blev opsat på altrene. Et menighedssyn, der var præget af Grundtvigs tanker om, at kristendommen først og fremmest er historisk virkelighed, der udfolder sig i menigheden og tager farve af det folk, den lever i. Kristendommen er nemlig ikke historie engang på Jesu tid, men den er levende virkelighed her og nu blandt levende mennesker. Vores nyrenoverede syvarmede lysestage - som altså nu er tilbage i sømandskirken - kan således minde os om det lys, vi som menighed lever af. Det levende Guds ord der gør os til en levende, lovsyngende, bekendende og gudstjenestefejrende dansk menighed midt i Hamborg anno 2026.