10/02/2025 0 Kommentarer
Byd velkommen til vores nye praktikant Asger
Byd velkommen til vores nye praktikant Asger
# Aktuelt

Byd velkommen til vores nye praktikant Asger
Hej alle sammen!
Mit navn er Asger, og jeg er den nye praktikant i Benediktekirken. Jeg ankom til Hamborg den 1. februar og skal både bo og arbejde i kirken frem til den 21. april. Mit ophold her er en del af min uddannelse til civilsamfundsudvikler på VIA University College, hvor jeg studerer på professionsbacheloruddannelsen "Kristendom, kultur og kommunikation". Uddannelsen strækker sig over fire år, og jeg har indtil videre gennemført halvandet år.
Til daglig bor jeg i Aarhus, hvor jeg deler et kollektiv med 5 andre unge mennesker. Jeg bruger meget af min fritid på at udtrykke mig kreativt gennem maleri og tegning og bruger desuden også meget tid på at spille musik og køre på skateboard. Jeg nyder også at deltage i kulturelle arrangementer og ser meget frem til at deltage i mange flere i den kommende tid.
Under mit ophold vil jeg få mulighed for at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver. Jeg skal blandt andet engagere mig i planlægningen og afviklingen af kirkelige og kulturelle begivenheder, arbejde med kommunikation og sociale medier samt bidrage til rekruttering af frivillige. Derudover vil jeg også beskæftige mig med didaktik og formidling, hvilket jeg ser frem til at udforske i en praktisk kontekst.
I kan regne med at se mig til arrangementerne i den kommende tid og jeg glæder mig meget til at møde jer!
Kærlig hilsen,
Asger Larsen
Kommentarer