Flere steder i Bibelen står der, at vi mennesker ikke skal bekymre os. Vor Herre siger det også. I skal ikke bekymre jer.

Ja, undskyld mig, men hvad i alverden mener han med det? Jeg kan faktisk godt blive lidt provokeret af det udsagn. I skal ikke bekymre jer.

Betyder det, at jeg ikke skal være nervøs for at en varevogn med et på ekstremister bag rattet mejer mig og min familie ned, når vi går rundt på et julemarked? Betyder det, at jeg bare skal lade flygtningestrøm være flygtningestrøm og hverken tænke på de menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser? Betyder det, at jeg bare skal sætte min lid til at mine børn ikke bliver drillet i skolen, at de spiser nok og at de ikke bliver samlet op af en vildt fremmed og jeg ikke ser dem igen? Jeg synes faktisk, at det er lige frimodigt nok at komme her og fortælle mig, at jeg ikke skal bekymre mig.

Når vi bekymrer os for hinanden, så er det et tegn på kærlighed og omsorg. Det er noget af det smukkeste vi kan; noget af det, der viser at vi ikke er dyr, men velfungerende mennesker der har empati og det som psykologer kalder Theory of Mind – at vi kan forestille os hvordan andre tænker og hvilken effekt vores handlinger har på dem.

Så det er godt at vi bekymre os for hinanden. Godt og smukt. Men det er bare ikke nok.

Indtil den dag vi har lært at gøre ting ved tankens kraft, så kan vores bekymringer ikke ændre noget. Det kan alene vores handlinger. Vi kan bekymre os nok så meget for hinanden, men hvis vi ikke gør noget konkret, hjælper rent praktisk, så er vores bekymringer kun store flotte ord, der bliver endnu en mursten i drømmenes smukke luftkastel.

Måske er det dét, der menes med, at vi ikke skal bekymre os. Bekymringer fører ikke til noget. Bekymringer viser, at vi er mennesker, endda velfungerende psykiske og sociale mennesker. Men de løser ikke noget.

Vi siger nogen gange: ’ham er jeg ikke bekymret for, han skal nok klare det’. Betyder det så, at når vi siger: ’jeg er bekymret for ham’, at så tror vi ikke, at han kan klare det? Men hvis ikke han kan klare det, så bliver vi jo nødt til at gøre noget. Så er det ikke nok at sige: ’pas nu på dig selv’, for så er det vel fordi han ikke kan klare at passe på sig selv. At han ikke kan hjælpe sig selv. At han ikke har overskud til at handle.

Selvfølgelig skal vi bekymre os. Men vi skal bare ikke kun bekymre os. Så bliver det en slags ’billig bekymring’. Nej, vi skal følge vores bekymring op af med en handling - så bliver vores bekymringer noget værd, endda meget værd.

Vicky Popp Fredslund

Sømandskirken ønsker alle en dejlig uge