Har du talt med dit barn i dag?

Har du talt med dit barn i dag?

Har du talt med dit barn i dag?

# Aktuelt

Har du talt med dit barn i dag?

HAR DU TALT MED DIT BARN I DAG?
I den kommende weekend har vi i alle fire nordiske kirker Barnets Dag. Det er et helt døgn, hvor nordiske børn i forskellige årgange på forskellige tidspunkter på forskellige steder laver forskellige aktiviteter – som så til sidst samles til en højere enhed og vises frem til familiegudstjenesten om søndagen.
 
Et ’barnets døgn’ minder mig om en kampagne i begyndelsen 1980’erne, som havde sloganet ’Har du talt med dit barn i dag’, og som ønskede at bygge stærkere relationer mellem forældre og børn.
I 90’erne kunne sloganet have lydt ’Har du talt med dine forældre i dag’, for da florerede mange former for ungdomsoprør bla. andre BZ’ere, World Aid, Greenpeace og Punkere, som på ingen måde kunne forstå forældregenerationen og vice versa.
I 0’erne kunne sloganet have været ’Har du talt med din bankrådgiver i dag’. At være en Yuppie, var ikke længere et skældsord, men et adelsmærke. Nu gik det godt, rigtig godt – indtil det så ikke gik så godt længere.
10’erne kunne have sloganet ’Har du talt med dig selv i dag’ – ikke på den personligheds spaltede måde, men på den inderlige følsomme måde. Vores økonomi, miljø og fred er truet, så det sikre vi har, er os selv og vores mavefornemmelser: bankernes rente er snart negativ, så find ud af selv, hvad du skal gøre med pengene; miljøet er truet, hvad vil du selv gøre: blive veganer, aktivist eller bygge et hus af genbrugsmaterialer; freden er truet, tør du selv gå ind i store forsamlinger og tage til koncert. Hvad synes du? Hvad vil du gøre?
Nu skriver vi kun 2017, men rettidig omhu er som bekendt en god ting, så vi kan vel allerede nu begynde at tænke på, hvem vi skal tale med i 20’erne. Sidste gang vi havde 20’erne blev de kaldt ’De brølende 20’ere’. Måske – i stedet for at brøle – vi kunne tale? Så kunne sloganet være ’Har du talt i dag?’. Ikke blot brølt, beordret, følt, planlagt, netværket, overbevist, for det kan dyr også gøre bare med andre midler end ord - nej, talt, som er én af de grundlæggende ting, der netop adskiller os fra dyrene. Da mennesket begyndte at tale, tog vores udvikling fart og vores forfædre sikrede dermed os og vores nutid. Vi skal tale sammen, så vi også kan sikre vores efterkommere og deres nutid og fremtid. Så lad 20’erne blive de talende 20’ere – godt blandet op med det andet tilnavn, som 1920’erne også havde: ’De Glade 20’ere’.      

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Benediktekirken   ·   Ditmar-Koel Str. 2   ·   20459 Hamburg    

  (+49) (0) 40 371300      

  hamborg@dankirke.de

DE80 2152 0100 1000 3702 62, BIC: UNBNDE21XXX

rechnung@dankirke.de