02/07/2024 0 Kommentarer
Vi udlejer værelser!
Vi udlejer værelser!
# Aktuelt
Vi udlejer værelser!
Skal du studere, arbejde eller have et praktikophold i Hamborg i foråret 2022, så har Benediktekirken – Den danske Sømandskirke i Hamborg - værelser til udlejning fra dec. el. feb. 2022 frem til juli 2022.
Kirken ligger midt i Hamborg på Ditmar-Koel-Straße få minutters gang fra centrum, havnen og Skt. Pauli. Vi har U-bahn, S-bahn og busforbindelser tæt på kirken, så du kan hurtigt komme rundt i byen.
Vi har i alt 3 møblerede værelser til udlejning i foråret. Huslejepriserne varierer alt efter værelsernes størrelse. De er enten på 500€, 550€ eller 600€ pr. måned. Depositum er 2 måneders husleje.
To af værelserne er beliggende på 2. sal og udgør sammen med to andre værelser et bofællesskab med et fælleskøkken og to badeværelser. Det sidste værelse er beliggende i stuen og udgør et bofællesskab med fælles køkken og badeværelse. Huslejen inkluderer fri el/vand/varme samt fri vask, fri internet og mulighed opbevaring af cykel i garage.
Kirken er mere end en traditionel kirke. Det er et kulturelt samlingssted for danskere i Hamborg og et meget aktivt hus, hvor der sker en masse aktiviteter i løbet af ugen. Hver onsdag aften er der Ung-aften i kirken, hvor unge danskere mødes i huset. Der er gudstjenester søn- og helligdage og kirkelige handlinger på visse lørdage. Kirken er en livlig arbejdsplads og et spændende hus, men også et hjem for præstefamilien, kirkens assistent og husets lejere.
Det er ikke en forudsætning, at du nødvendigvis har det store kendskab til folkekirken, men vi forventer, at du har lyst til at være en del af huset og tage del i vores fællesskab og vores forskellige arrangementer. Vi har fællesspisning for alle husets beboere mindst én gang om måneden, som vi forventer, at alle beboere deltager i. Vi håber også, at du har lyst til at deltage i kirkens Ung-aftner og i øvrigt være en del af livet i huset.
I forbindelse med vores udlejningsopslag opslår vi samtidigt en stilling som kirkesanger. Kirkesangeren aflønnes med et honorar pr. gudstjeneste.
Skriv lidt om dig selv, din baggrund og dit kommende ophold i Hamborg. Skriv også om du søger jobbet som kirkesanger. Ansøgningen skal sendes til hamborg@dankirke.de. Du kan også sende en E-mail, hvis du har spørgsmål. Ellers kig på vores hjemmeside dankirke.de.
Ansøgningsfristen er 15. december, men skriv gerne allerede nu.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sune Haubek, Sømandspræst ved Benediktekirken i Hamborg
Kommentarer