Min tid som assistent i kirken er ved at rinde ud – desværre. Jeg har mødt en del spørgsmål om hvorfor jeg dog stopper, og det skal jeg såmænd sige jer. Min kontrakt er simpelthen ved at være løbet ud. Det er nemlig sådan at kontrakterne for assistenter løber fra september til slut juni. Så jeg har ikke sagt op eller noget som helst andet, det er altså bare tid. Og i den forbindelse vil jeg rigtig gerne sige tusind mange tak for en skøn tid her i Hamborg. En by som jeg er faldet pladask for, selvom jeg absolut ikke er til storbyer. Hamborg kan bare noget helt helt særlig, og især lige her midt i byen hvor kirken ligger. I vores lille oase med Michelwiese, Michaelis og Elben nærmest lige uden for døren. Jeg kommer til at savne at kunne kigge på hundeluftere og pantsamlere i parken, høre trutten fra kirketårnet morgen, aften og så til middag om søndagen og så den her specielle gade, Ditmar-Koel-Strasse, med alle de nordiske kirker midt i et portugisisk kvarter.    

Tak til de mange mennesker jeg har mødt, og især til dem som er kommet lidt ekstra ind på livet af mig. Jeg havde jo 2 måneder med en vikarpræst (Christian Madsen) til at starte med – og titusinder af tak skal lyde til ham også – i de 2 måneder var der en håndfuld mennesker som gjorde min ankomst til kirken og Hamborg ekstra speciel og hjertevarm. Tak for det.

Efter 2 måneder kom der liv i huset, den nye præst, Sune, med sin familie. Christian som var min trofaste kompagnon i 2 måneder, er en - endog særdeles frisk - herre på 70 år, så vi havde haft gode snakke, gåture og indtaget mængder af rødvin som jeg ikke nærmere vil kommentere. Så udskiftningen til en familie med to styks labaner på 3 og 6 år var noget af en omvæltning. Da jeg elsker at lege, var det en velkommen en af slagsen. De to starutter har da også været fuldstændig uvurderlige i den hårde corona-nedlukning hen over vinteren. Deres mor, Anne, som også er organist i kirken, er blandt de sødeste og sjoveste mennesker jeg nogensinde har mødt og så har hun det smukkeste smil på jorden – sådan er det! Hun er det bedste selskab og det skal blive hårdt ikke bare at kunne lalle op ad trapperne og få et skud ’Annes’. Med Sune fulgte også tre store børn, som bor i Danmark. De kom på besøg hen over julen, og også disse har budt på gode stunder, som jeg sætter stor pris på og jeg håber der kommer flere af den slags selvom jeg ikke skal bo i huset mere – desværre. Sune selv har jeg arbejdet utrolig tæt sammen med. Det smukke ved vores samarbejde er at vi er så forskellige som vi er, men på trods af det, har udgjort et enormt stærkt hold. Jeg er blevet tvunget ud en omgang ansvar, som virkelig har sat skub i noget personlig udvikling. Og det begrunder så på at alt var nyt for os begge to, samtidig med at vi skulle se en tid med corona i øjnene. Vi har lært havnen, huset og hverdagen at kende sammen og det har virkelig været unikt at være med til. Sune har set mig, hørt mig og taget mig med ind i nogle ting, som jeg ellers ikke troede jeg skulle med til. Blandt andet min plads i menighedsrådet, hvor jeg også mødte mennesker jeg sent vil glemme og som det har været en overordentlig fornøjelse at stifte bekendtskab og samarbejde med. Jeg har lært en masse og meget af det jeg har fået med i rygsækken, kan jeg takke familien Gössler Haubek for.

Jeg kom herned grundet en interesse for skibsfart og kirketjeneste, og det må siges at det er to interesser der i den grad er blevet fordret hernede. Sune og jeg har været på utallige skibsbesøg og jeg har også ofte været afsted alene. Jeg har lært en masse om havnen, skibe og livet ombord på et skib, udover det har det været et kæmpe privilegie at være med til at skabe smil og glæde derude i handelsflåden da arbejdet ombord er ekstremt hårdt og isoleret – især under en coronatid. Det har været enormt givende. Det at indgå i vores lille gudstjenestehold har også været skønt! Sune, Anne, Birgitte og Maria har gjort søndagene specielle og jeg har nydt at sidde på første parket til en live koncert med Anne og Maria – som jeg tror vi alle sammen skal holde øje med, for hun er sgu god! Birgitte har været en trofast kammerat i løbet af min tid her i kirken og hun er en uvurderlig drivkraft her i kirken, hvis du spørger mig. Det skal blive godt for hende at få hvilet ørene her hen over sommeren, da jeg er et sludrechatol det ikke er småting hun har skullet høre på. Hun er god som dagen er lang, og jeg kommer til at savne en hverdag sammen med hende.   

Jeg er også meget taknemmelig for at have boet her i huset, det har været en fantastisk oplevelse. Jeg kan rigtig godt lide at bo hvor jeg arbejder, og så især nu hvor jeg har fået lov at bo så tæt med mine kolleger. Udover det, har vi også nogle lejere i huset, jeg har været igennem to hold lejere og de har alle hver og en været gode folk. Som jeg er taknemmelig for at have mødt og som hver især har gjort det her ophold til noget særligt. Jeg kommer til at savne dem, min skønne lejlighed og den her måde at bo på.

For mit vedkommende er jeg slet ikke færdig hernede i Hamborg. Der er jo heller ikke langt når man slår sine folder i Syddanmark. Jeg har ting jeg ikke har fået set, da alt har været lukket, jeg fået relationer som jeg gerne vil holde ved lige og så er Hamborg jo altså bare sehr schön!

Vi ses.

De bedste hilsner Heidi Vindfeld Nielsen