Nyhedsbrev 02/21

Nyhedsbrev 02/21

Nyhedsbrev 02/21

# Aktuelt

Nyhedsbrev 02/21

Aflysning af gudstjenesterne den 7. februar og den 14. februar.
Grundet forlængelse af restriktionerne, har vi nu besluttet også at aflyse gudstjenesterne de første to weekender i februar. Vi finder det rigtigst, at vi følger myndighedernes anvisninger om at samles så lidt som muligt i denne tid, hvorfor vi aflyser tjenesterne. Vi ser frem til, at vi forhåbentlig snart kan mødes til gudstjeneste i Benediktekirken igen.
Hold øje med vores hjemmeside og vores Facebook-side (”Benediktekirken – den danske sømandskirke i Hamborg”) i den kommende tid. Vi vil forsøge at lægge nogle korte andagter op på Facebook-siden i de kommende uger.

Frivillige til kirkens forskellige udvalg
Menighedsrådet afholdt tirsdag sit første menighedsrådsmøde i 2021. Vi kiggede ind i det nye år og årets mange spændende aktiviteter. Vi fik aftalt de første mødedatoer for kirkens mange underudvalg. Vi vil i den forbindelse gerne invitere jer/kirkens menighed med ind i nogle af disse underudvalg, som skal stå for arrangere og afvikle en hel del af kirkens mange aktiviteter i 2021.

Vi søger således frivillige til årets Julebasarudvalg. Basarudvalget består i skrivende stund af; Signe Bonnesen, Tine Hestbæk, Birgitte Junker, Kirsten Habedank, Heidi Nielsen, Martin Hansen og Sune Haubek. Men vi har brug for mange flere. Så har du lyst til være med så kontakt os på hamborg@dankirke.de.

Vi har nogle andre underudvalg, som vi gerne vil have nogle folk til at træde ind i. Det drejer sig om:

Gudstjenesteudvalget, som skal lave anderledes gudstjenester, når vi engang kan gøre det igen.

Kulturudvalget, (består af Sommerkoncertudvalget, Julekoncertudvalget og Mødeudvalget) som skal stå for vores Skt. Hans koncert, vores Julekoncert, og for kirkens andre aktiviteter (Fastelavnsfest, Høstefest og Juletræsfest) og for at få en møde-/foredragsrække op at stå i kirken.

Skulle man have lyst til at deltage i ovenstående eller på anden vis være en del af kirkens arbejde, så er man meget velkommen til at kontakte os på hamborg@dankirke.deungdom@dankirke.de eller på 0049 (0) 40 37 13 00.

De bedste hilsner 
Sune Haubek, sømandspræst og 
Heidi Vindfeld Nielsen, assistent

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Benediktekirken   ·   Ditmar-Koel Str. 2   ·   20459 Hamburg    

  (+49) (0) 40 371300      

  hamborg@dankirke.de

DE80 2152 0100 1000 3702 62, BIC: UNBNDE21XXX

rechnung@dankirke.de