Corona eller influenza?

- af Irene Parey, medlem af julekoncertudvalget i Sømandskirken

En af de ting, der beskæftiger mig mest for tiden er alle de modstridende oplysninger ang. Corvid-19, der nu har forfulgt os i mange uger. Hvad er rigtigt? Er det nu nødvendigt med masker eller ej? Danmark siger nej, Tyskland og de fleste andre lande siger ja. Det er denne evige usikkerhed, der møder os dag på dag. Og er årsagen til de nu  ca. 6000 menneskers død  i Tyskland i de sidste uger en følge af coronaen eller en "almindelig" influenza? Her dør der hvert år mellem 15 og 20 tusinde mennesker af influenza. Det har de fleste af os slet ikke været klare over og det har ikke givet grund til særlig omtale i medierne. Har de ca. 6.000 afdøde nu alle været et offer for coronaen eller er de en del af dem der "plejer" at dø af influenza eller andre sygdomme, der især rammer gamle mennesker, der har lidt af andre sygdomme i forvejen. Det har vist sig at gennemsnitsalderen af afdøde ved corona er ca. 80 år (for mænd). Det svarer ret nøje til det tal som gælder for alle andre gamle mænd i Tyskland. Så ville de alligevel været døde af et eller andet?

Coronaen har ramt os uforberedt og har stillet alle generationer for store problemer. Der er børnene (forældrene?), der savner deres daginstitutioner, skoler, fritidsaktiviter, legepladser, de mange enemødre/-fædre, der skal klare en hverdag med hjemmearbejde, børnepasning, ofte hjemmeskole, de unge, der savner deres venner, de mange enlige og syge, demente på plejehjem, der er lukket inde og ikke aner hvad der foregår. Og så er der alle os over 65, der skal "skånes". Nu er realiteten jo ikke at alle over 65 er ramt af alvorlige sygdomme  og skal have en særbehandling. Først de sidste par uger er man begyndt at tale om hvor belastende og skadeligt det er at være afskåret fra sin familie og omverden. Også det kan man blive syg af og her finde årsagen til mange depressioner.

Jeg er min omverden taknemmelig for at jeg ikke er ensom men hele tiden har haft kontakt med min familie. Især børnebørnene, der er vel informeret om coronaen og ved at man kan dø, hvis man bliver smittet, ser realistisk på tingene og har været den største hjælp. Jeg kan kun beklage alle de sunde og raske bedsteforældre, der har fravalgt kontakten til deres børn og børnebørn. Erfaringen i min venneskreds viser forresten at det som regel er ens voksne børn, der tager afstand fra samvær. Personligt har jeg og alle venner  det godt og jeg glæder mig da også over de positive, menneskevenlige situationer, men alligevell  føler jeg mig nærmest lammet. Det er ikke fordi jeg plejer at lave "vilde" ting, altid går til koncert, i biografen, på museum, i teatret eller foretager store rejser, men jeg tror at det største problem er at man har på fornemmelsen at have mistet kontrollen over sit eget liv og at man er helt afhængig af, hvad andre bestemmer. For mig er det ikke livet at overveje hvilken maske man skal købe, hvordan den skal renses efter en gangs brug, eller kan den desinficeres osv. osv. ?

Jeg har altid troet at jeg var et ret optimistisk menneske, men nu mærker jeg hvor fragil vores tilværelse er og hvor tyndslidte ens nerver. Vi har været så vante til at katastroferne fandt sted i andre lande langt fra os, det være sig krige overalt i verden, hungersnød i mange afrikanske lande, de frygtelige tilstande i flygtningelejrene bl.a. i Grækenland hvor der er mangel på læger,  mad og især plads efter at de mange flygtninge har sat deres liv på spil på Middelhavet  for at få en menneskeværdig tilværelse, uddannelse og arbejde i Europa, hvor de ikke er ønsket og de fleste europæiske lande gør hvad de kan for at undgå at optage en eneste flygtning.

På trods af alle disse negative tilstande siger min forstand mig at der igen vil komme bedre tider. Verden går ikke i stå, himlen er blå, solen skinner, fuglene synger, naturen står i sit fineste skrud. Jeg er også overbevist om at der før eller senere bliver fundet en vaccine eller medicin mod coronaen og jeg tror og håber at vi igen til jul kan mødes til en nordisk julekoncert selvom det nok bliver på andre præmisser. 

***