Tro, håb og kærlighed

- af Gudrun Wulf, dansk kursist hos Anette Sørensen Habel i sømandskirken (nu via facetime)

Jeg sidder ved mit skrivebord i vores lejlighed på 4. sal. Udenfor skinner solen skarpt. Jeg har udsigt over Osterbekkanalen. En jogger kommer fra venstre side og løber i en pæn bue, med hensynsfuld afstand, uden om en gammel dame med rollator. En mand sidder alene i sin bil – med en maske på! Folk er bange. Nu kæmper vi alle mod én. Samfundet mod virussen.

Vi har haft skønt vejr i mindst 4 uger. Dagene er komfortable med over 14 grader, ingen nedbør. Jeg cykler hjem fra mit arbejde og solen skinner. Hamborg blomstret i rødt, gult og hvidt. Jeg vågner op og vejrudsigten lover en solrig dag. Vejret er meget stabilt. Jeg kan tro på det.

Det samme gælder ikke for kampreglerne. Først hed det sig “ikke mere end 10 mennesker”, nu er det kun to, som må gå en tur sammen. For nogle uger siden var et frisørbesøg i orden, nu er det for farligt. Vi skal nu bære en maske i offentlig trafik og på indkøbstur i supermarket. Alle små forretninger skal åbnes, men lejepladser til børn er stadig lukkede.  Hvad sker der i næste uge: besøg på plejehjem er muligt eller bliver der fuldstændig udgangsforbud?  Vi ved det ikke. Vi skal hjælpe til med at vende elendigheden. Det er ikke tid til eventyr. Situationen er alvorlig. Det ved vi nu. Det kan jeg mærke hver dag.

Tro

For 7 uger siden ville jeg ikke have troet, at grænsen mellem Danmark og Tyskland ville blive lukket, særligt ikke i det dansk-tyske venskabsår!

For 7 uger siden ville jeg ikke have troet, at der ville mangle toiletpapir i supermarkedet.

For 7 uger siden ville jeg ikke have troet, at ikke alle børn ikke længere kunne gå i skole.

Så, hvad kan jeg tro? Jeg vil gerne tro på videnskaben og at myndighederne gør det rigtige.  Jeg vil gerne tro på, at der er nogen eller noget, som er stærkere end virussen.

Håb

Troen er ingenting uden håb. Vi håber, at vi alle vil udstå det hele. Håbet er en vigtig drivkraft. Håbet om en bedre fremtid kan sætte forandringer i gang og åbner nye perspektiver. Håbet giver trøst til nutiden.

Såvidt teorien. Men hvad kan give os håb? “Selvom jeg vidste, at dommedag ville komme i morgen, ville jeg stadig plante et æbletræ i dag.” Det sagde M. Luther en gang. Sådan vil jeg tro på en bedre fremtid, tage en lang cykeltur i dag og planlægge en rejse til Læsø.  Jeg tror, at det er vigtigt at tage en lille pause fra virussen. Bare en dag uden nyheder, uden corona ekstra udsendelse.

Kærlighed

Størst af alt er kærlighed. Selv Anne Linnet bliv inspireret af Paulus' Første Brev til Korintherne. Sådan lyder det i refrænet:

Størst af alt er kærlighed

Den tåler alt og varer ved

Og døden selv må leve med

At størst af alt er kærlighed

Når vi står sammen ved at holde afstand, kan vi trods alt forblive forbundet med hinanden. Måske er det tid til et kærlighedsbrev.