En ny tidsregning!?

- af Charlotte Holm, medlem af Julekoncertudvalget i Sømandskirken

Så er dag 1 i uge 5 i gang – måske vi er i gang med en helt ny tidsregning her? Det er stadig påske én dag mere. Og så er det igen i gang med hjemmeskole af en 2. klasseelev. Jeg starter med at tage hatten af for lærerer og de forældre, som til hverdag hjemmeuderviser deres børn. For dét er ikke for sarte sjæle.

Dagene og ugerne flyder lidt sammen herhjemme. Vi står sent op som følge af at vi kommer senere i seng. Fra sidste uge (dag 1 i uge 4) er der kommet lidt struktur, for fra den dag, ville der være fast møde med klassen kl. 9.30, så der skal der være spist morgenmad, man skal have tøj på – og nej nattøj tæller ikke! - inden der er onlinechat møde med klassen.

I dag har vores datter haft hele to møder:  et tysk og et engelsk. Vi har nogle usandsynligt gode og arrangeret lærere. Der skal både klippes og klisters til at lave matematikopgaver (det er så forarbejde (for mig!) for at kunne lave ekstra øvelser..). Der skal laves plakater og holdes foredrag om bier, som skal sendes ind på video. Det skal skrives digte på tysk, øves diktat på både tysk og engelsk.  Så jo, vi keder os ikke herhjemme. Tværtimod! Det har da også kostet både tårer, råben og skrigen, for når man er 8 år og nu har fået en helt ny og MEGET uerfaren klasselærer, som ovenikøbet også er matematik- engelsk- kunst- sports- og tysklærer (+ kok og mor), så er det jo ikke det samme, som når man har forskellige lærer i fagene. Man har heller ikke en sidekammerat man lige kan snakke med om tingene.

Måske er det her den sidste uge med hjemmeundervisning. Mange af de forældre jeg snakker med, håber at det snart er ovre. For det er jo også hårdt for dem, vi har med sikkerhed alle haft vores kampe med ungerne. Specielt os med de mindre børn, som ikke kan sidde selv og lave lektier uden at der er en til at hjælpe hele tiden (og så bliver der ikke lavet så meget andet herhjemme – og jeg har kun ét barn!).

Men ærligt talt, så vil jeg helst at vi ventede med at åbne op og komme tilbage til skole og arbejde bare lige lidt længere. Bare for at være på den sikre side. Jeg ved der er mange faktorer der spiller ind, ikke kun det praktiske, men også det økonomiske; både privat, nationalt og internationalt. Men er vores sundhed og liv ikke vigtigere i den sidste ende? For på den anden side af alt det her, skal der vel også være nogen til at spise på restauranter, gå til koncerter, købe biler.

Folk spørg tit:  Hvad er det første du skal når det her er ovre og alt er tilbage til normal? ”Jeg tror ikke på at alt bliver normalt igen. Men når det er sagt, så skal jeg ud og svømme med datteren, jeg vil ud og danse og spise lækker mad – helst mexicansk, kramme alle dem, som jeg kender (og savner helt vanvittigt), det er bade familien hjemme i Danmark, men også venner og veninder her i Hamburg. Vil rejse til venner jeg ikke har set i 2-3 år. Og så vil jeg nyde at gå udenfor, uden at skulle gå en stor bue udenom folk”

Stay safe – Bleibt gesund – Pas på dig selv 

***