Hilsen fra Tønder

Hilsen fra Tønder

Hilsen fra Tønder

# Aktuelt

Hilsen fra Tønder

Hilsen fra Tønder

- af Steen Tygesen, præstevikar ved Sømandskirken i foråret 2016

 

Fra februar til august 2016 var jeg tilknyttet kirken i Hamborg som præstevikar. Det er betød, at vi – Birgit og jeg – havde bopæl i kirken i disse måneder. Det blev en god tid for os. Vi fik mange oplevelser – bare det at holde gudstjeneste i det mest specielle kirkerum, jeg kender til, at bo midt i storby, at gå tur langs Elben, cykle rundt i byen, gudstjeneste og koncerter i ”Michel”, opera, biografer, cafeer, men det vigtigste var de mennesker, vi mødte i og omkring kirken. Dem tænker vi tilbage på med glæde og  taknemmelighed.

Nu bor vi i Tønder og nyder vores pensionisttilværelse.

Sikke et forår vi har her! Dage med høj sol, varme og lys. Efter de mange triste, regnvejrsmåneder er det en befrielse. Men samtidig er der under det hele en mærkelig stemning, en usynlig og umærkelig fjende, der har ændret alting – Corona!  

Vores tilværelse er i grunden ikke ændret så meget – bortset fra, at vores sociale liv begrænser sig til virtuel kontakt – Facebook, det at man kan se sine børnebørn og venner og bekendte hjælper dog lidt på det, men vi savner ”hudkontakt”, som man siger det. Vi har et roligt og regelmæssigt liv med læsning, have, gå ture .

Men den er der alligevel hele tiden – bagved det hele: Coronaen.

Birgit og jeg ”byttede nyrer” i december sidste år. Birgit havde på grund af nyreproblemer været i dialyse, men heldigvis kunne det i december lade sig gøre at transplantere en af mine nyrer til Birgit – fantastisk!! Alt er gået godt. Men det betyder, at vi er sårbare overfor virussen. Det er sært, uvirkeligt, når nu ellers alt synes så lyst og godt. Den usynlige fjende.

Snart er det påske – ”Kristus er opstået!”.

Det var ikke noget, der bare skete engang for 2000 år siden– nej dette ”Kristus er opstået” betyder, at nok er der en usynlig fjende, men der er også en usynlig ven. Når fodboldklubben Liverpool spiller kamp, synger klubbens fans: ”You will never walk alone” – ”Du går aldrig alene”. Det er det ”Kristus er opstået” betyder. Vi går ikke alene!

Vi er ikke alene i forårets lys og glæde, og vi er ikke alene med den usynlige fjende. Den opstandne er – hvor sært og uvirkeligt det end synes – med os, hvad end hænder – i liv og i død, i sorg og i glæde. Han er med os nu, og han fører os frem mod lyset, hvor mørkt det end ser ud. Vi er på vej mod glæden og lyset med ham!

Måtte det give mod midt i uvirkeligheden – trods sårbarhed og udsathed – og måtte I snart igen kunne samles i Benediktekirken!

Glædelig påske fra Tønder.

***

 

  

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Benediktekirken   ·   Ditmar-Koel Str. 2   ·   20459 Hamburg    

  (+49) (0) 40 371300      

  hamborg@dankirke.de

DE80 2152 0100 1000 3702 62, BIC: UNBNDE21XXX

rechnung@dankirke.de