Barndomsminder om mange år..?

- af Tine Krogh Hestbaek, medlem af basarstyregruppen og Sømandskirken 

Åh altså – disse Corona-tider. En skønne dag vil vi se tilbage på dem som ’den tid’. Der vil helt klart være et ’før’ og ’efter’ Corona’en.

De fleste af os går og gør os mange tanker – om alt muligt. Vi nyder de strålende solskinsdage med blå himmel (uden flystreger henover!), de smukke kirsebærtræer og magnolier i fuldt flor, og bliver så alligevel tynget af denne kollektive tunge stemning, som hviler over os.

Her på matriklen prøver vi at holde fanen og humøret højt. Vi har den store glæde at have nære venner fra vores tid i Miami (2008-2016) som er flyttet ind i vores bygning.

De flyttede til byen i januar, og for godt 3 uger siden blev vi naboer. De har to piger, på 6 og 8. Pigerne nåede lige at starte skole en måneds tid, så var der 2 ugers vinterferie, og nu er skolerne Corona-lukket. Så som så mange andre børn keeeeeder de sig. Og tror, at det er sådan, det er at bo i Hamburg.

Vi har skabt et lille micro-kosmos. I de to husholdninger er der kun én, der stadig går på kontoret, men uden at have kontakt med kolleger. Vi har givet håndslag på, at vi tager gensidigt ansvar for at udsætte vores ’celle’ for minimal eksponering udefra. Så vi omgås hinanden, og pigerne kan derfor pile op og ned ad trappen, og kigger ind til os, når det bliver for kedeligt derhjemme.

Vi laver ’tema’-invitationer, og har haft stor succes med at afholde Unicorn Breakfasts. Det kan nemlig hermed vitterliggøres, at enhjørninger foretrækker vafler med englestøv (flormelis) til morgenmad.

I lørdags havde vi inviteret til middag, hvor den skriftlige invitation (med diverse udklippede prinser og prinsesser, tak til Billed-Bladet) oplyste om, at tiara var påkrævet. Min kære mand iførte sig sin gamle styrmandsjakke og kasket med guldbånd. Jeg syntes faktisk, han gjorde det rigtig godt som prins..

Så nu er det på med tænkehatten for at finde på nye temaer, men jeg har hørt vedvarende rygter om, at pigerne snart inviterer til Pink Party..

Gad vide, hvordan disse piger - og andre børn - om mange år vil huske tilbage på denne tid? Forhåbentligt husker de andet end at det var kedeligt. Og forhåbentligt husker de ikke kun forældrenes dybe bekymring for verden  – jeg håber, mange af dem  kan tænke tilbage på hyggen, nærværet og roen. At de ikke tænker tilbage på tiden, hvor folk er angste og stressede og nervøse.

For det er vi også, men ikke kun.