Hyldet til Hverdagen
- af Birgitte Junker medlem af Basarstyregruppen og køkkenleder i Sømandskirken 

Jeg bliver så rastløs; det er noget, jeg har hørt mange sige i denne coronatid, og i høj grad også noget jeg selv kan nikke genkendende til. Rastløsheden kommer snigende allerede hen over morgenkaffen, den sætter sig i kroppen som en uro, en tomhed, en søgen efter noget meningsfyldt jeg kan fylde min dag ud med. Den genkendelige hverdag er pludselig vendt på hovedet, arbejdspladser lukker,  sociale arrangementer bliver aflyst på stribe, og vi kan ikke besøge vores familie og venner... Jeg mangler en sammenhæng i hverdagen, nogen faste holdepunkter, jeg keder mig, er ugidelig, træt, irritabel, urimelig. Hvornår får dette vanvid ende? Jeg gider ikke den konstante nyhedsstrøm, de mange beretninger fra hospitaler, de utallige opsange fra myndigheder om at vi skal tage situationen alvorlig, de mange aflysninger, påbud og løftede pegefingre. Jeg orker det ikke!

Men jeg tager mig sammen, ved godt at min rastløshed er et lille problem i forhold til de problemer verden nu står over for. Jeg holder mig naturligvis orienteret, lytter konstant til radioen, tjekker jævnligt min telefon og sikrer mig, at mine kære rundt om i verden har det godt. Jeg går lange ture, hamstrer kun det nødvendige, pudser vinduer og serverer med glæde en kop kaffe for min mand, der nu sidder på sit nyindrettede hjemmekontor i kælderen. Jeg køber ind, husker at smile ekstra meget til kassedamen og bliver i samme øjeblik ramt af dårlig samvittighed over alt mit brok, samtidig med at jeg kan se trætheden i hendes øjne. 

Så kære hverdag, dig med den grå morgen hvor jeg kom lidt for sent op, dig med bunker af vasketøj, sure miner, myldretidstrafik og kedelig forudsigelighed, kom tilbage... jeg savner dig. Jeg lover, at jeg nok skal lade være med at brokke mig...

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -

Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
Med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
Når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -

Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -

Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
Med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
Vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
I hvilens og hverdagens seng
Til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Sangskrivere: Halfdan Nielsen / Dan Turell