Facebook kan mange ting. Facebook kan stjæle vores tid. Facebook kan give os indsigt i andres liv. Facebook kan præsentere os for alt, hvad vi slet ikke vidste at vi behøvede. Facebook kan få os og vores liv til at se meget lykkeligere, bedre, smukkere, gladere ud end det egentlig er. Facebook kan få os tro det samme om de andres liv… Og Facebook kan vise os hvad opstandelse er.

Det er måske noget af en vovet udtalelse, men lad mig forsøge at uddybe. På Facebook findes blandt andet en gruppe der hedder – og her må I på forhånd have mit sprog undskyldt – Fucking Flink. Denne gruppe går ud på at fortælle om de fantastiske, søde, hjælpsomme mennesker, som vi alle møder i vores hverdag. Her er ingen brok, kun helt almindelige mennesker som du og jeg, der skriver i gruppen, når de har haft en oplevelse med et sådant fantastisk, sødt og hjælpsomt menneske.

Fx var der en mor, der fortalte om hvordan en mand, som vi normalt rynker på næsen af og flytter os væk fra pga. dårlig lugt og fuldemandstilråb, kom hende og hendes lille barn til undsætning på en sommerhed togtur mellem Fyn og Sjælland. Moren slutter sin fortælling med at skrive: "Følelsen af at være værdsat er den bedste følelse, og præcis det gjorde min sidemand i dag. Følte sig værdsat. Og er alt andet ikke bare lige meget, så længe vi kan rumme andre i livet end os selv?"

Jo, alt andet er lige meget, så længe vi kan rumme andre i livet end os selv – dét er opstandelse. Ikke et fromt ønske om at gøre hvad Jesus ville have gjort, blot en evne til at sætte sig i andres sted, kunne se hvad de har brug for og så reagere på det. 

Og der findes flere grupper på Facebook: grupper hvor mand bytter med hinanden, deler ud af sit overskud, giver gode råd. 

Og også uden for internettet findes disse grupper: grupper for nabohjælp, støttegrupper, mennesker der engagerer sig frivilligt i hjemløse, syge, ensomme. Folk der opretter sorggrupper, krisegrupper, besøgstjenester. De er over alt

Og rundt om i verden er der også gode nyheder: I Østafrika er der lige blevet bygget en kæmpefabrik til produktion af AIDS-medicin. I Thailand og Vietnam er de begyndt at bruge banablade i stedet for plastik. I Egypten har man hævet mindstelønnen. På verdensplan er antallet af dødsstraffe faldet. I Afrika er den økonomiske vækst blevet stærkere. På verdens plan er vi ved at vinde over de værste sygdomme. Indiens fattige får nu gratis lægehjælp. Kampen for klimaet og mod plastik er nu for alvor begyndt og politikere tager det seriøst og der sker faktisk nogle helt konkrete og afgørende tiltag. 

Og jeg kunne blive ved. Faktisk. For der er mange flere gode nyheder. Og dét er opstandelse. 

For 10 år siden i 2009 stod vi midt i en finanskrise – nu 10 år efter falder arbejdsløsheden og der er økonomisk fremgang, men samtidig er der en efterrationalisering, hvor bla. banker gennemses i sømmene, for at vi kan få ryddet op, så det ikke skal ske igen. Måske vi har lært noget...

For 10 år siden stod vi midt i Krigen mod Terror. Al Qaeda, Islamisk stat, terrorhandlinger, krig i Irak, Afghanistan, Nordafrika. I dag er det ved at være langt imellem terrorangrebene. Heldigvis. Sri Lanka og Christ Church er forfærdelige hændelser - heldigvis er der ved at være langt imellem de kujonagtige attentater.  Krigen i Syrien, Irak, Nordafrikanske lande er ved at være afrundet. Nu er det oprydningsarbejdet der er i fokus. Stabiliseringsprocesserne. Dét er opstandelse. 

Og så størst af alt: vores børn er begyndt at gå på gaderne og demonstrere for en bedre og renere verden. Vi ser en sand revolution inden for noget, som vi tror er småt, men som i længden har enorm betydning: affaldssortering, færre flyvninger, indsamling af plastik, forbud mod plastik i EU, et valg i DK her til foråret som efter alt at dømme kommer til at handle om miljøet. Det er et kæmpefremskridt fra dengang, hvor det kun var den yderste venstrefløj, der stod og råbte vagt i gevær.

Vi har deleøkonomi, forbud mod dieselbiler i byer, udvikling af el-biler – ja i Norge udvikling af el-fly. I begyndelsen af 00’erne købte vi for 2 mia. kr. økologiske varer, nu er tallet steget til omkring de 8 mia. kr. Vindmølleindustrien suser frem, vi kasserer mindre mad. Mange folk siger, at det ikke nytter fordi flere U-lande ikke kan følge med og derfor stadig forurener meget – men selvfølgelig nytter det noget: først må vi ændre vores egen hverdag, tankegang, handlemåde, industri – og så kan vi gå videre og hjælpe andre til samme tiltag. 

Så se, der er masser af opstandelse. Påskemorgen ér sket. Det er ikke noget, vi skal vente på. Lyset er kommet til jorden og vi er blevet løsnet fra vore lænker, så vi har frie hænder til at skabe al den retfærdighed og ny dej, vi vil. Og det er ikke et spørgsmål om ’bare at komme i gang’, det er et spørgsmål om at fortætte det store og vigtige arbejde, som vi allerede gør. Vi ér godt i gang. Keep up the good work. Fortsæt de gode takter. Vi er på rette vej og vi kan klare det. For den opstandne Herre har løst båndende om vore hænder og tunge, og vi er alle gode nok, og vi gør det alle godt nok. Så vi skal bare fortsætte!