Interview med Signe Bonnesen, medlem af Benediktekirkens menighedsråd, ved Sune Haubek.  

Signe, du har læst en del af Iben Mondups bøger. Hvor stødte du på hendes forfatterskab første gang?  

Jeg havde lige læst Blomsterdalen af den grønlandske forfatter, Niviaq Kornelius, og talte med Tine Hestbæk fra menighedsrådet om bogen. Tine anbefalde mig varmt Iben Mondrups Tabita. Jeg tænkte, at det måtte være noget for mig, da jeg er fascineret af Grønlands kultur og natur og er interesseret i debatten omkring forholdet mellem Danmark og Grønland; forholdet nu, hvordan det var tidligere og den nye generation. Og jeg blev tryllebundet af Tabita, selvom den er barsk, og jeg læste så snart jeg havde et ledigt minut.

Hvad er det ved Iben Mondrups forfatterskab, som du finder mest gribende, og hvorfor vil du anbefale hendes bøger til andre?  

Jeg er fascineret af Iben Mondrups sprog, fordi hun nærmest maler billeder, når hun skriver. Jeg bliver grebet af hendes antydning af stemninger mikset med en ligefrem fortælleform af de mennesker og dyr, der optræder i hendes univers.

Jeg vil anbefale hendes bøger, fordi de er så levende, nærmest vokser ud af siderne og fordi Iben Mondrup indrammer problematikker, som er vigtige at holde sig for øje og tale om.

Iben Mondrups bøger kredser ofte om Grønland og livet i bygderne på Grønland. Du har selv en forbindelse til Grønland. Hvad er det Iben Mondrup rammer så godt i sin beskrivelse af Grønland?  

Iben Mondrup indrammer en så præcis stemning og beskrivelse af rum, natur, mennesket og dyret, så man nærmest kan lugte og smage det. Jeg har kun været på ferie i Grønland og jeg har derfor kun set og oplevet en mini-snip af det grønlandske, men når jeg læser hendes bøger, fornemmer jeg hendes indgående kendskab til livet/hverdagen i Grønland og alt hvad der hører til, og jeg får næsten følsen af, at jeg selv er der.

Hvor vil du anbefale nye læsere at begynde med Iben Mondrups bøger?  

Jeg begyndte selv med Tabita, men jeg tror jeg vil anbefale at begynde med Godhavn. Her får du universet af hverdagen, set fra en dansk familie i Grønland i 70´erne, ind under huden, og den giver et godt grundlag for Iben Mondrups forfatterskab, synes jeg.

Iben Mondrup kommer jo til Benediktekirken den 2. november. Hvad glæder du dig allermest til i forbindelse med besøget? Er der noget du tænker du vil spørge hende om?  

Jeg glæder mig til at møde Iben Mondrup "in real". At møde hende som har skabt så mange billeder og stemninger, når jeg har læst hendes fortællinger.

I studiekredsen, vi har haft her i kirken som optakt til foredraget, er der kommet flere interessante synsvikler og spørgsmål. Jeg har lyst til at spørge hende om, hvor meget fiktion der er i hendes bøger og hvor meget der er selv oplevet. Iben Mondrup har studeret på Kunstakademiet i København, og jeg har også lyst til at spørge hende om, hvorfor hun er landet med at skrive og ikke at udtrykke sine historier i et andet medie.