02/07/2024 0 Kommentarer
Nordisk julekoncert 2023!
Nordisk julekoncert 2023!
# Aktuelt
Nordisk julekoncert 2023!
Mandag d. 18. december er vi igen så vidt, at vi kan åbne dørene for årets nordiske julekoncert i St. Michaelis kirke - og det bliver den 27. af slagsen!
Årets tema er Sverige. Vores naboland - og nabokirke - har nemlig flere jubilæer i år, som er værd at markere, og derfor bliver årets koncertprogram krydret ekstra med svensk julemusik.
Fra Sverige får vi nemlig mezzosopran Elisabeth Jansson, som også er kongelig operasangerinde i Danmark, på besøg. Hun får selskab af den danske basbaryton Simon Duus, og det er altså to stærke solister!
Fra Danmark får vi også besøg af koret SORA (tidligere Aarhus Pigekor og EVE), som vil stå for luciaoptog og svensk kormusik af øverste hylde. Ved orglerne sidder igen den norske kantor i St. Michaelis, Magne H. Draagen, og på dirigentpodiet står Charlotte Katharina Andersen i spidsen for Orkestret Portamento.
Der venter publikum en stor musikalsk oplevelse fuld af nordiske juletoner i den smukt pyntede Michel, og vi kan ikke vente til det bliver december!
Koncerterne er kl. 14, 17 og 20, og på vores hjemmeside her kan du læse om billetsalg og finde links til de rigtige koncerter osv.
Husk at alt overskuddet går direkte til Benediktekirken, og du kan derfor både støtte kirken og nyde en fantastisk julekoncert - vi vil sige det er ren win-win!
Vi glæder os til at se jer!
PS. Hvis du har lyst til at hjælpe med at sælge æbleskiver og gløgg mellem koncerterne, så tøv endelig ikke med at kontakte os, evt. på musik@dankirke.de. Taaaak for din hjælp!
---------------------------
Elisabeth Jansson (SE), Mezzosopran
Simon Duus (DK), Basbaryton
Magne H. Draagen (NO), Orgel
SORA (tidligere Aarhus Pigekor & EVE) (DK), Luciakor
Orchester Portamento
Charlotte Katharina Andersen, dirigent
Elisabeth Jansson
Simon Duus (HEIN Photography ©)
Kommentarer