02/07/2024 0 Kommentarer
Hilsen fra vores nye praktikant Lauge
Hilsen fra vores nye praktikant Lauge
# Aktuelt
Hilsen fra vores nye praktikant Lauge
I onsdags (d. 1. februar) startede Lauge, vores nye praktikant, som til dagligt læser professionsbacheloren: 'Kristendom, kultur og kommunikation' i København også betegnet 3K. Vi har længe været spændte og begejstrede for, at han skulle starte. Den begejstring er bestemt ikke blevet mindre efter Lauges begyndelse. Som I kan se på billedet, er har han kastet sig hovedkuls i mange af kirkens opgaver, og har allerede været på skibsbesøg og er ligenu i gang med at afholde konfirmandweekend sammen med Sune, og så har han også skrevet denne fine hilsen til os:
Hej alle sammen,
Så er jeg endelig blevet færdig med eksamen, og er så småt begyndt som praktikant her i Benediktekirken. Jeg har glædet mig utroligt meget til at komme ned og møde jer alle sammen, og blive en del af kirkens liv her i Hamborg. Jeg kommer oprindeligt fra Skælskør, men har de sidste ti år boet i København. Hvor jeg har prøvet mig selv af på forskellige vis. Efter jeg blev færdig som student, har jeg været værnepligtig i livgarden, rejst en masse og boet en rum tid i Norge. Nu er jeg i gang med at læse kristendom, kultur og kommunikation på Diakonissestiftelsen. Det er i den forbindelse jeg er kommet her til Hamborg, for at prøve at omsætte en masse teori til praksis, som kirken forhåbentligt får glæde af. Jeg glæder mig meget til at se hvad de næste 10 uger bringer, og til at møde store som små.
Kærlig hilsen Lauge Frandsen
Kommentarer