Nyt projekt: Lørdagsskole med danskundervisning for byens børn/unge

Nyt projekt: Lørdagsskole med danskundervisning for byens børn/unge

Nyt projekt: Lørdagsskole med danskundervisning for byens børn/unge

# Aktuelt

Nyt projekt: Lørdagsskole med danskundervisning for byens børn/unge

Vi er en lille gruppe danske forældre i Hamborg, som i 2022 har arbejdet med ideen om at opstarte en lørdagsskole for danske børn i Hamborg. Vi har ladet os inspirere af Den Danske Kirke i London, som i over 50 år har haft stor succes med at lave lørdagsskole i kirken.

Lørdagsskolen er ikke en kirkelig aktivitet med forkyndende indhold. Det handler alene om at undervise vores børn i skrifteligt og mundtlig dansk og styrke kendskabet til dansk kultur, danske sange og danske traditioner.

Drømmen er at lave undervisning for indskoling, mellemtrin og udskolingen. Det beror helt på hvor mange børn der kommer, hvor mange frivillige vi kan få og om det bliver de frivillige der underviser og/eller om vi skal have en uddannet lærer tilknyttet m.m.

Vi vil gerne invitere til et orienteringsmøde, fredag den 23. september kl. 17.00 i Benediktekirken. Vi sørger for, at der er pølser på grillen og og kolde Carlsberg i køleskabet. Tag gerne børnene og resten af familien med, og meget gerne andre danske familier, som I måtte kende. På mødet vil vi fortælle mere om alle vores tanker og visioner for en dansk lørdagsskole i Benediktekirken i Hamborg.

Tilmeld dig og din familie på hamborg@dankirke.de senest torsdag den 22. kl. 16.00.

Kh

Sune Haubek, på vegne af initiativgruppen.

På billedet: danskundervisning i Den Danske Kirke i London. Se mindre

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Benediktekirken   ·   Ditmar-Koel Str. 2   ·   20459 Hamburg    

  (+49) (0) 40 371300      

  hamborg@dankirke.de

DE80 2152 0100 1000 3702 62, BIC: UNBNDE21XXX

rechnung@dankirke.de