Påske i kirken 2022

Påske i kirken 2022

Påske i kirken 2022

# Aktuelt

Påske i kirken 2022

Påsken står for døren, påskeliljerne i kirkens have står og svajer i forårsvinden, og vi glæder os til at fejre denne årets store - ja, faktisk største - højtid med alle jer i menigheden! De sidste to år har coronaen haft stor påvirkning på påskens gudstjenester, og vi må sande, at vi stadig ligger under for restriktioner - dog i meget mildere omfang. Ikke desto mindre kan vi stadig forsamles, og dét glæder vi os til!

Nedenfor kan du læse lidt om, hvad vi har planlagt af gudstjenester.

  • Palmesøndag d. 10. april kl. 14-16: Vi samler hele påskens drama i en kortere børne- og familievenlig gudstjenester med sang og fortælling. Efter gudstjenesten er der kage og kaffe/saftevand og påskehygge. 
  • Skærtorsdag d. 14. april kl. 19-21: Vi åbner dørene for en stemningsfuld aftengudstjeneste, hvor vi samles aftenen før Langfredag og mindes den sidste nadver. Efter gudstjenesten samles vi til et let traktement - bl.a. tarteletter.
  • Påskesøndag d. 17. april kl. 11: Kirkeårets festligste dag skal naturligvis fejres med manér og påskeliljer! Kom og vær med, når det glædelige budskab om Jesu Kristi opstandelse proklameres! Efterfølgende er der kirkekaffe.

Af hensyn til gudstjenesterne med traktement, bedes I tilmelde jer via hjemmesidens kalenderfunktion. 

På gensyn til en glædelig påskeuge!

Kh. Anne, organist

Du vil måske også kunne lide...

Benediktekirken

Den danske sømandskirke i Hamborg

Ditmar-Koel-Str. 2

20459 Hamburg

Kom i kontakt med os

hamborg@dankirke.de