af kirkens assistent Elisa Hviid

Der var engang en gruppe unge danskere, som boede i Hamborg. De hyggede sig meget. De mødtes i den danske sømandskirke hver anden uge til aktiviteter som fællesspisning, biografture og ølsmagning – og det var netop gennem disse møder, at der opstod stærke venskaber uden for kirken: over kaffe, øl, genbrugsbutikker og sightseeing.

Sådan har det været i mange år i Hamborg, hvor UngAften har været en fast del af kirken gennem flere generationer. Den ældre generation, vi har i kirken i dag, oplevede faktisk sømandskirken for første gang til en UngAften – for 60 år siden. Aktiviteten bygger derfor både på mange unge og på de mange medarbejdere i kirken, som gennem årene har faciliteret UngAften. Det er ikke en selvfølge, at vi i Hamborg har sådan en aktivitet – den lever kun, fordi de unge vælger at støtte op hver anden onsdag. Uden deltagere ville UngAften slet ikke eksistere.

I år er ingen undtagelse, hvor jeg har stået for det. Vi har en fast kerne af unge, som vi altid kan regne med, og samtidig dukker der nye ansigter op hver gang. Jeg bliver altid helt varm om hjertet, fordi gruppen tager imod nye med åbne arme – måske fordi mange af dem selv for få måneder siden var de nye.

Her er der ikke plads til at lukke sig om sig selv, for vi er alle de nye.. Mange er i Hamborg i en begrænset periode, og andre når på et tidspunkt til en hverdag, hvor lokale venskaber uden for UngAften fylder mere – og sådan skal det være.

Nogle venskaber bliver dog hængende længe efter, at man er stoppet med at komme fast til UngAften. Nogle dukker op i kirken igen år senere, fordi de er blevet boende i Hamborg og igen har brug for et dansk netværk. Det kan være, vi ses til en TorsdagsTalk eller til FamilieTid – eller måske til et bryllup eller en barnedåb, fordi man blev i Hamborg og skabte en familie. Uden en god start ville man slet ikke nå hertil – og dét kan UngAften hjælpe med: at komme trygt til en ny by og til et nyt land, hvor man ikke kender nogen.

Da UngAften har haft stor betydning for mange gennem årene, har vi flere gange været meget heldige at få donationer fra tidligere deltagere. Dette har stor betydning for, hvilke aktiviteter vi kan lave til UngAften. Der er selvfølgelig brugerbetaling, men vi kan nogle gange lave aktiviteterne billigere, fordi vi har penge øremærket de unge.

De flotte donationer gjorde, at vi havde muligheden for at tage til Berlin med ungegruppen. Jeg lavede et formøde i september, da jeg var interesseret i at finde ud af, hvad gruppen af unge ønskede, hvad der allerede fungerede godt, og hvordan UngAften kan blive endnu bedre. Her var der stor stemning for, at vi skulle tage til Berlin sammen – og sådan blev det! Vi var 18 unge afsted i slutningen af marts, og det var en kæmpestor succes. Én ting er at være sammen nogle timer hver anden uge – en anden ting er at være sammen en hel weekend.

Vi tog afsted fredag morgen med bus og ankom lidt over middag. Programmet for fredag bød på rundvisning på den danske ambassade og efterfølgende fælles UngAften i den danske kirke i Berlin. Lørdag var det eneste programpunkt fælles aftensmad på restaurant, så der var tid til at lave det, man havde lyst til i løbet af dagen. Nogle gik Berlin tynd, andre var turister på cykel, og jeg gik med en gruppe, hvor vi fandt mange gode solspots og kaffesteder. Søndag nåede en gruppe af os op i Rigsdagens kuppel, og derefter gik turen hjem til Hamborg igen.

Jeg har en fornemmelse af, at gruppen virkelig hyggede sig på kryds og tværs, og vi havde fået lavet et godt program – med både oplevelser, man ikke ville have haft som turist alene i Berlin, og frihed til at gøre turen til sin egen. 

Som tovholder var den bedste oplevelse uden tvivl, at der efter UngAften i den danske kirke i Berlin opstod en stor interesse i at lære de andre unge at kende. De unge fra Hamborg og Berlin arrangerede derfor selv, at vi mødtes lørdag aften. Jeg holder meget af at arrangere og facilitere, men når andre får lyst til at bygge videre på det og arrangere endnu mere, så giver mit arbejde virkelig mening. Det viser, at der blev skabt noget i møderne.

Jeg håber, det bliver muligt for vores kirke at lave denne tur igen – måske allerede næste år. Det gav noget helt særligt til fællesskabet i vores UngAften-gruppe, men også en forståelse af, at vores kirke er en del af et dansk fællesskab, som findes mange steder i verden.

De bedste hilsner Elisa