
09/09/2025 0 Kommentarer
Sangeftermiddag med Frederiksberg Sogns Ungdomskor
Sangeftermiddag med Frederiksberg Sogns Ungdomskor

Et smukt kirkerum, sange fra den danske sangskat og en varm kop kaffe.
Onsdag d. 15. oktober kl. 14 inviterer vi inden for til åbent hus og eftermiddagskoncert med Frederiksberg Sogns Ungdomskor.
Koret er på besøg i Hamborg, og vil i den anledning synge en kort koncert (ca. 30-40 min.) i sømandskirken med nogle af deres ynglingssange. Repertoiret består af både danske- og udenlandske sange, lige fra Telemann og Weyse til Sys Bjerre.
Vi holder i forbindelse med besøget og koncerten åbent hus denne eftermiddag, så alle er velkomne til at kigge indenfor og nyde en kop kaffe og lidt sødt - både nysgerrige turister og den faste menighed.
Der er gratis adgang til koncerten, men giv gerne en spende.
-----
"Frederiksberg Sogns Ungdomskor har siden 1984 fungeret som en vigtig del af sognets børne- og kulturtilbud. Koret medvirker ved gudstjenester og koncerter i Frederiksberg Slotskirke og Frederiksberg Kirke, og til forskellige arrangementer udenfor kirken. Ungdomskorets medlemmer er 12-19 år, og kommer fra Frederiksberg og de omkringliggende byer.
Ungdomskoret en lang tradition om korrejser i både ind- og udland. I de seneste år har koret besøgt Bodø og på turné til Ribe og Maribo. I år har vi fornøjelsen af at besøge Hamborg.
Ungdomskoret har et bredt repertoire på tværs af genre. Ved eftermiddagens arrangement vil koret præsentere sange fra deres kernerepertoire af kirkelige og rytmiske satser. Publikum inviteres også til fællessang undervejs."
Kommentarer