FamilieTid

FamilieTid - et hyggeligt pusterum for danske familier

I en hverdag fyldt med tysk sprog, tyske venner, og tyske omgivelser, byder FamilieTid alle børnefamilier med danske relationer indenfor til et par dejlige timer tirsdag eftermiddag med sjove aktiviteter i danske rammer. Her kan både børn og forældre få dyrket og styrket både dansk sprog og kultur. 

Vi mødes i udgangspunktet hver tirsdag eftermiddag. Vi åbner dørene kl. 15.30, hvor I kan ankomme stille og roligt, falde til og spise lidt hjemmebragt eftermiddagssnacks. Kl. 16.00 starter vi sammen med en omgang danske børnesange og sanglege. Herefter er der typisk en aktivitet, leg, krea, sang, bøger, bål, spil og hygge indtil ca. 17.30. Udvalgte tirsdage spiser vi også aftensmad sammen og slutter derfor ca. 18.30.

Kan man først komme senere eller skal gå tidligere, gør man bare det. 

Det er gratis at være med, men vi opfordrer til, at man hver gang lægger et valgfrit lille beløb i pengekassen til indkøb af materialer samt et beløb (5€ voksne, 3€ børn) for aftensmad, når der er det. Vi beder også om tilmelding til hver gang, så vi har en idé om hvormange der dukker op.

Kontakt os gerne på musik@dankirke.de eller hamborg@dankirke.de, hvis du har lyst til at komme og se, hvad det er. Hvis du har lyst til at være fast med, kommer du med i en WhatsApp-gruppe, hvor al ugentlig kommunikation foregår. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen!

 

***** FORÅR 2024 ******

Vi starter op tirsdag d. 6. februar. Hold øje med kalenderfunktionen... 

 

 

 

   Kalender