Søfart og skibsbesøg

Siden grundlæggelsen af sømandskirken i Hamborg i 1875 har de søfarende og den fastboende menighed været uløseligt forbundne! 

Uden de fastboende danskere var det ikke muligt at rejse penge til driften af en sømandsmission for de søfarende, og uden de søfarende havde de fastboende danskere hverken haft en kirke eller en sømandspræst, som også kom dem til gavn.

 

De fastboende og de søfarende er på den måde stadig forbundne i dag. De mødes bare sjældent, da både forholdene for de skibsfarende og de fastboende danskere har ændret sig markant siden 1875.

 

Sømandskirken i Hamborg er nu den ældst fungerende danske sømandskirke i verden, og vi gør alt, hvad vi kan for at søfarten og de søfarendes trivsel og velfærd fortsat skal stå som en helt central del af kirkens identitet.

 

 

Skibsbesøg

Før i tiden havde danske søfarende tid til at komme ind til sømandskirken, men nu ligger skibene så kort tid i havn og mens de ligger dér, så har især de danske søfarende meget travlt. Derfor tager sømandspræsten ud til skibene i stedet for. Med sig har præsten danske, polske og engelske bøger samt lidt godter. Præsten har altid tid til en samtale, løs snak, at køre søfolk ind til byen, hente ting til de søfarende osv.

 

Arbejdet med at besøge de søfarende er blevet udvidet til også at gælde Bremerhaven. 

 

Læs mere her nedenfor.

 

Kære søfarende

Dear seafarers