Dansk hygge for alle
Vi mødes den første tirsdag i hver måned kl. 19.00 til dejligt kaffebord med (som regel) friskbagte boller og en lækker dessert! Vi snakker om alt mellem himmel og jord, griner, synger måske en sang, hører gamle anekdoter og hygger os sammen.
For mange er denne tirsdag aften et frirum til at kunne tale dansk og vende tilstandene i både Danmark og i Tyskland.
Alle er velkomne uanset alder!
Kontakt kirken på hamborg@dankirke.de eller 0049 (0) 40 37 13 00 for tilmelding eller flere informationer.