I Coronaeksil på landet - et overflødighedshorn af familietid

I Coronaeksil på landet - et overflødighedshorn af familietid


# Kajsa Engelsson
Publish date Udgivet af Hamborg Dankirke.de, torsdag d. 23. april 2020, kl. 05:29
I Coronaeksil på landet - et overflødighedshorn af familietid

I Coronaeksil på landet - et overflødighedshorn af familietid

- af Kajsa Engelsson, medlem af Legestuen i Sømandskirken

 

Min familie og jeg har tilbragt lockdown-tiden i vores sommerhus i Odsherred. Dagen efter Mette Frederiksens første pressemøde, havde vi en klar fornemmelse af, hvor resten af Europa, og dermed også Tyskland og vores nuværende hjemby Hamborg, var på vej hen. Og tanken om at være i isolation med to børn i før-skolealderen i en lejlighed midt i Hamborg centrum, var på givende tidspunkt mere skræmmende end tanken om at blive ramt af virussen. Det var samtidig også en lettere måde at holde sin 4-årige fysisk på afstand fra alle vennerne, uden at skulle forklare hende alt om Verdens sammenbrud.

 

Så her er en statusopdatering fra sommerhusland. Solen skinner, surdejen er sur, tv’et kører non-stop med Paw Patrol, Gurli Gris eller Blaze og Monstermaskinerne (ja, den er også ny for mig). Far sidder på sit hjemmekontor, det som normalt udgør sommerhusets børneværelse, men pt. fungerer som gæsteværelse, opbevaringsrum, puslerum for lillebror, corona-isolationsrum og nu også hjemmekontor. Vindueskarmen i stuen vidner om, at vi har været flittige med trylledej, ler, papirudklip og diverse farvelader og jeg bliver nødt til at smide kreationerne ud løbende, og i smug, for at undgå at miste min troværdighed. Ikke kun barnet har været produktiv - jeg har både snedkereret havemøbler og malet ca. 60% af loftet. Et projekt jeg først troede var muligt 2 år ind i fremtiden.

 

For min datter har de seneste uger, snart måneder, føltes som en forlænget ferie. Til dels også for mig, altså hvis man synes at barsel er som ferie, for ferie har man vel egentlig aldrig rigtig når man har små børn. Men med ordet ferie, indsniger der sig en smule skam, skam over at nyde livet, når Verden omkring én er af lave. Men jeg har nu engang besluttet mig for at få det bedste ud af situationen. Og at dømme ud fra mit Instagram feed, er jeg ikke den eneste - for det bugner i disse dage af babyspam og bagværk, hvilket på den ene side føles som en kedsommelig nedgradering fra de ellers daglige forbrugsfristelser, men på den anden side også er en god anledning til at lægge telefonen væk.

 

Men selv efter de bedste ferier, længes man som regel også lidt efter hverdagen. Og nogle gange skal alting vendes på hovedet, før man kan se helt klart. Efter længere tids ophold i sommerhus med familien, er jeg nu mere end nogensinde klar over, at jeg vil bo i byen og i gang med at arbejde.

***