Kirkerårets farver

Den danske Sømandskirke i Hamborg

Ditmar-Koel-Str. 2, D-20459 Hamburg

Tlf: +49 (40) 371300, Fax: +49 (40) 364974

e-mail: hamborg@dankirke.de

MEDARBEJDERE

ARRANGEMENTER

KIRKEHILSEN

MARKEDSPLADS

GAMLE HJEMMESIDE

Sidst opdateret

27-03-2010

		Kirkeårets liturgiske farver

	De liturgiske farver er det udvalg af farver (almindeligst hvid (gylden), rød, grøn, violet og sort), der anvendes på messeklæder og kirkens øvrige tekstiler til at anskueliggøre de forskellige tider og fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger. Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter herom, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort.
	I Sømandskirken har vi messehagler i farverne Gylden, Rød, Violet og Grøn.
	For farvernes anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt:
	Grøn	symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.
	Hvid	symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).
	Violet	symboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag. Hvis en helligdag er en særlig festdag, benytter vi enten den gyldne eller sømandskirkens egen meget specielle grønne messehagel.
	Rød	symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).
	Sort	er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag. I mange danske kirker også sømandskirken, bruger vi den dag præstekjolen uden messehagel